Fyns Maritime Klynge er et professionelt netværk for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører. Vi arbejder for at skabe videndeling og innovation mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører inden for det maritime erhverv på Fyn.

Klyngen samarbejder om udvikling og innovation, og vi har fokus på, hvor de forskellige virksomheder forretningsmæssigt er på vej hen frem for, hvor de er, og hvad de kan her og nu. Vi stræber efter at opbygge nye samarbejder, som kan føre til nye forretningsområder og produkter inden for det maritime område.

I Fyns Maritime Klynge har vi fokus på:

  • B2B mellem klyngens virksomheder og virksomhedernes netværk uden for klyngen
  • Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter og opgaver
  • Markedsføring af fynske kompetencer i det maritime erhverv

Lokation
Odense

Ansøgningsfrist
14. januar 2018

Forretningsudvikler til Fyns Maritime Klynge

Brænder du for at skabe resultater, stærke relationer og samarbejde med og imellem en bred kreds af virksomheder? Vil du være med til at forme/udvikle fremtidens maritime branche på Fyn med fokus på miljøvenlig og autonom skibsfart? Så er det måske dig, vi leder efter til vores spændende og udfordrende nye stilling som forretningsudvikler.

Fyns Maritime Klynge er i fuld gang med at fastlægge den kommende 2020 strategi, som skal understøtte en stærk og innovativ maritim branche på Fyn. De fynske maritime virksomheder står meget stærkt og har et spændende udviklings– og vækstpotentiale, både nationalt og globalt. I 2018 vil vi bl.a. have fokus på hele økosystemet omkring autonom skibsdrift samt at understøtte omstilling til grøn skibsfart.

Om stillingen

Som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge kommer du til at indgå i et stærkt team på i alt 5 medarbejdere, der bl.a. arbejder fokuseret inden for følgende indsatsområder:

  • Autonome skibe
  • Green Shipping
  • Maritime kompetencer
  • Maritim Startup Hub

Du får:

  • Ansvar for forretningsudvikling på tværs af virksomheder og samarbejdspartnere
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde og masser af muligheder for at være med til at forme egne indsatsområder
  • Tydelige målsætninger, som vi følger systematisk, så du til enhver tid ved, om vi sammen lykkes med vores arbejde
  • Mulighed for at være en del af Udvikling Fyns dynamiske miljø

Din profil

Der er god vind i sejlene, så hvis du vil med om bord, forventer vi, at du er nysgerrig og handlekraftig, fremmer projekter og opnår de bedste resultater i samarbejdet med andre mennesker. Du har samtidig en systematisk tilgang til at arbejde med business cases.

Faglige kvalifikationer

  • Gerne teknisk og/eller kommerciel erfaring inden for den maritime branche,
  • Det er en fordel at have kendskab til vilkår og rammer for den maritime branche, men ikke et krav
  • Erfaring med forretningsudvikling, udvikling og realisering af business cases
  • Evnen til at transformere strategisk markedsindsigt til udvikling af forretningsområdet
  • God strategisk og kommerciel forståelse
  • Evne til at identificere, initiere og understøtte vækstskabende forretningsmodeller

Personlige egenskaber

  • Du er en dygtig igangsætter og formår at skabe fremdrift
  • Du har gennemslagskraft og arbejder resultatorienteret
  • Du er kommunikativ dygtig i skrift og tale
  • Du er diplomatisk, imødekommende og skaber stærke relationer
  • Du arbejder selvstændig i opgaveløsning og den daglige prioritering
  • Du får energi af at møde og arbejde sammen med mennesker
  • Godt humør og stort drive

Løn - og ansættelsesvilkår

Fast fuldtidsstilling med løn efter kvalifikation og gældende overenskomst. Vi tilbyder en stilling med mulighed for en god work-life-balance i en organisation med en uhøjtidelig omgangstone og en flok engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe vækst og udvikling på Fyn. Arbejdspladsen ligger i Forskerparken i Odense, men du får hele Fyn som arbejdsplads. Kørekort og egen bil er en nødvendighed. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgning og CV skal sendes senest den 14. januar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 3.

Kontakt gerne Lars Ahrendtsen, forretningschef for Fyns Maritime Klynge, for at høre nærmere om stillingen på mail larsa@udviklingfyn.dk eller mobil +45 2368 6911.